Hjemmet, Hobby|

Osteopati

Du har med garanti oplevet at have ømme muskler efter en hård træning, en løbetur eller fysisk arbejde, hvor din krop har været udsat for stor fysisk belastning. 

Dette er ganske normalt og er en naturlig del af restitutionsprocessen efter en fysisk belastning. 

Der vil her være tale om en kortvarig nedbrydning af kroppens muskelmasse, og en efterfølgende opbygning af denne.

Muskelsmerter kan dog også være forbundet med andre tilstande end blot at være en del af en restitutionsproces.

Der kan her være tale om en variation af forskelligartede tilstande, med hver deres årsag. Oplever du ofte muskelsmerter, der har en negativ påvirkning på din dag, kan du med fordel læse med videre her.

Hvad er årsagen til muskelsmerter?

Er årsagen til dine muskelsmerter ikke direkte forbundet med fysisk belastning og efterfølgende restitution, kan der være tale om andre årsager. 

Blandt disse finder man følgende:

  • Muskelgigt
  • Mentale tilstande som angst og stress
  • Fibromyalgi

Muskelgigt

Muskelgigt kan, som navnet også antyder, have en direkte indvirkning på smerter i musklerne, især omkring hoften og skulderen. 

Der vil her være tale om en inflammatorisk tilstand, der kan medføre stivhed og ømhed i musklerne særligt efter længere tids inaktivitet.

Stress og angst

Ved stress og angst kan kroppen have en tendens til at spænde op i musklerne, der over en længere periode kan medføre stort ubehag og ømhed i musklerne. 

Fibromyalgi

Der er her tale om en tilstand af generaliserede muskelsmerter, der har en vedvarende karakter, og som kan forårsage træthed og ømhed i musklerne.

Behandlingsmuligheder for muskelsmerter

Afhængig af hvilken årsag, der ligger til grund for lige netop de muskelsmerter, du oplever i hverdagen, vil der være forskellige behandlingsmuligheder. 

Ofte går personer med muskelsmerter først til deres egen læge for at få afdækket symptombilledet. 

Der kan i nogle tilfælde stilles medicin til rådighed samt vejledning om øvelser og lignende.

Andre behandlingsmuligheder for muskelsmerter kan være fysioterapi såvel som osteopati, der kan afhjælpe smerterne ved at behandle de nerver, bindevæv og blodkar, der er forbundet til de muskler, hvor symptomerne udspringer fra. 

Under alle omstændigheder vil en osteopat såvel som en fysioterapeut kunne stille deres vejledning og ekspertise til rådighed uanset årsagen til dine smerter. 

Det kan i nogle tilfælde også være nødvendigt med særlige opvarmnings- såvel som udspændingsøvelser, der kan foretages derhjemme. 

Dette vil en osteopat såvel som en fysioterapeut kunne vejlede dig om.

Hvad kan man selv gøre ved muskelsmerter?

Udover behandling hos et af de mange forskellige behandlingstilbud, vil der også være mulighed for selv at gøre en indsats for at komme sine smertefulde symptomer til livs. 

Der vil her være tale om eksempelvis altid at sørge for at have varmet musklerne op før træning eller fysisk aktivitet, øge belastningen af sin fysiske aktivitet langsomt og efter behov, mens der efter en træning vil være behov for de rette udspændingsøvelser.

Hver og en af disse øvelser vil være med til at lade musklerne arbejde i et fornuftigt tempo, hvor kroppen ikke bliver udmattet og øm efterfølgende. Det bedste råd herfra vil dog altid være at spørge sin behandler til råds.

Comments are closed.

Close Search Window